Min Detox-rejse | Hvad har jeg helbredt?

Da jeg opdagede Dr. Morse og Regenerativ Detox, prøvede jeg det selvfølgelig af på egen krop. Jeg overgik til 100% detox-kost allerede dagen efter, jeg stødte på paradigmet – længe før, jeg overhovedet fik min daværende kræftsyge kæreste til at deltage i detox sammen med mig.

Dette var ret aggressivt, og kun noget, der var muligt for mig, fordi jeg befandt mig i en desperat tilstand, hvor jeg nærmest kunne finde styrken til at gøre hvad som helst.

Jeg overgik til en kost bestående af 100% frugt. Ikke nok med det, kørte jeg agressive mono-faster. Dvs. jeg spise kun 1 slags frugt, og fastede intermitterende hver dag, med det formål at frigøre mest mulig energi fra fordøjelsen og overføre den til afgiftning og heling af kroppens væv. Under normalle omstændigheder er dette et niveau af detox, som man bruger flere måneder på at bygge sig selv op til – og det er kun noget, jeg anbefaler til klienter, som lider af alvorlig, livstruende sygdom, hvor tiden er knap. (Der er mange aspekter af detox at tage hensyn til, og jeg vil på det kraftigste fraråde at du starter din detoxrejse uden den nødvendige rådgivning)

Jeg arbejdede hver dag for at genskabe min nyrefiltrering (kidney filtration), samt at flytte/bevæge mit lymfesystem, min krops kloaksystem.

De forandringer, der skete i min krop, var ret overvældende – og intet mindre end fantastiske. Over de følgende 4-6 mdr. oplevede jeg følgende:

Celleforandringer på livmoderhalsen
Jeg helede alvorlige celleforandringer på livmoderhalsen. Noget, som jeg ellers havde fået taget biopsi af, og gik til regelmæssige tjek for. I januar 2018 fik jeg svar svar min seneste undersøgelse, der berettede om ingen celleforandringer.

Psoriasis
Min psoriasis, som jeg havde haft i hovedbunden i større og mindre grad (svingende) siden barndommen, forsvandt komplet og fuldstændigt, og har ikke vist sig siden (nu 1 år siden den forsvandt). Jeg var omkring 9 år, da jeg først begyndte at bemærke de store afskalninger af hudflager i min hovedbund. Det det blev kun værre og værre efterhånden som jeg blev ældre. I perioder, hvor jeg spiste sundt, var det lidt bedre – men det gik aldrig helt væk. Indtil nu.

Jeg har desuden siden hjulpet adskillige andre til at detoxe (eliminere) både psoriasis, skæl, eksem og akne. Jeg har set med mine egne øjne, at disse ting blot er symptomer på acidose, og at de derfor kan helbredes naturligt igennem kosteændring og afgiftning af kroppen. Det er faktisk ret fantastisk.

Insomnia
Mine livslange søvnproblemer forsvandt! Jeg har lidt af insomnia on-and-off siden tidlig barndom. Jeg har altid haft store problemer med at falde i søvn om aftenen, samt haft utroligt svært ved at vågne om morgenen. Faktisk har jeg nærmest skulle hive mig selv ud af af “zombie-agtig” tilstand hver morgen, når mit vækkeur ringede, hele mit liv. Jeg har måtte sætte adskillige alarmer, og afspille musik via min telefon hver morgen, for at få min hjerne “op i omdrejninger” og komme ud af sengen. Men dette er forbi nu! Jeg begyndte at sove bedre allerede et par uger efter, jeg begyndte min detox-rejse, og hver morgen vågner jeg frisk og veludhvilet, uden brain-fog, uden at føle my “groggy”. Jeg er bare klar og frisk i hovedet. Det er fantastisk. Det er en utroligt befriende følelse at kunne starte sin dag med overskud og glæde, i stedet for at føle at man skal “dø”, blot fordi vækkeuret ringer.

Blærebetændelse
Jeg var omkring 10 eller 11 år, da jeg oplevede at have min første blærebetændelse. Jeg kan huske, at jeg var virkelig bange, fordi det gjorde så ondt, og jeg turde ikke sige det til nogen. Jeg gik med det adskillige dage før jeg endelig tog mig mod til og sagde det til min mor. Jeg kom til lægen, som udskrev antibiotika til mig… dette blev starten på en nedadgående spiral og uendeligt tilbagevendende blærebetændelser resten af min barndom, mine teenageår, og mit voksenliv. Jeg har fået mere antibiotika i min levetid, end jeg overhovedet gøre op. Jeg har ringet til vagtlæger flere gange, end jeg kan tælle, og kørt til døgnapoteker kl. lort (undskyld udtrykket) om natten flere gange, end jeg tør indrømme, når den velkendte, frygtede “åh nej, ikke igen”-fornemmelse af en begyndende blærebetændelse trak op. Siden jeg begyndte min detoxrejse for nu over 1 år siden – siden jeg FJERNEDE årsagen til, at jeg blev ved at få blærebetændelser, ved at genskabe min nyrefiltrering og afgifte mit lymfesystem – har jeg ikke haft én eneste blærebetændelse! Jeg er dybt lykkelig over dette.

Hvis du er en person, sandsynligvis kvinde, som har lidt af tilbagevendende blærebetændelser, så VED DU, hvilken ubeskrivelig befrielse dette er.

Migræne
Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg oplevede min første migræne. Jeg har ærligt talt mistet overblikket. Jeg ved bare, at det var allermest intenst i starten af mine 20ere. Jeg oplevede migræne-anfald mindst 1 gang om måneden, og havde generelt bare ofte voldsomme, pulserende hovedpiner. Primært i højre side af hovedet, tindingen, og højre øje. Migræneanfaldene kom ofte i forbindelse med min menstruation, hvis jeg trænede for hårdt, eller hvis jeg var stresset. Jeg kunne INTET andet end at ligge i min seng, imens det stod på.

Jeg husker sågar en episode, hvor jeg kom hjem fra en træning med en veninde, hvor jeg fik et migræne-anfald lige da jeg skulle til at låse mig ind i min lejlighed. Jeg havde mærket optrækket til anfaldet allerede nede i Fitnessworld, hvor jeg trænede på daværende tidspunkt (jeg var måske 20 eller 21 år gammel). Jeg havde en trykkende hovedpine hele vejen hjem, og da jeg låste mig ind, slog det hårdt. Det er det største migræneanfald, jeg kan huske at have haft. Jeg så sol, måne, og stjerner! Jeg kollapsede på gulvet i min entré, og der blev jeg liggende – jeg ved ikke, hvor længe. Jeg rejste mig først, da det var stilnet lidt af. Fik taget 3 Treo bruse tabletter (det eneste, der virkede, men som i virkeligheden bare undertrykte symptomet og begravede det længere nede i kroppen), og bevæget mig i seng.

Mine migræneanfald begyndte at aftage, da jeg i 2015 overgik til en plantebaseret kost, og eliminerede al animalsk protein (rødt kød, kylling, fisk, mælk, æg – alt!). Jeg kunne dog stadig få dem, hvis jeg spiste vegansk “junkfood” (forarbejdet mad med meget protein, fedt, osv.).

Siden jeg begyndte min detoxrejse, genskabte min nyrefiltrering, begyndte at afgifte mit lymfessystem, og eliminerede alle mucus-forming (slim-dannende) og acid-ash (syre-skabende)fødevarer fra min kost, og dermed afgiftede mit tarmsystem, har jeg ikke haft et eneste migræne anfald!

Kraftig, lang, og smertefuld menstruation
Nu bliver det lidt personligt, men hvorfor ikke bare være ærlig.
Som kvinder lærer vi, at det er normalt at bløde op til en hel uge, når vi har menstruation. Vi lærer, at smerter i mave og lænd er “normale” symptomer i forbindelse men menstruationer. Vi lærer ligeledes, at PMS er en naturlig del af det at være kvinde, og selv mændene i vores liv lærer at omgås os i henhold til, hvor vi er i vores cyklus. Vi lærer nærmest at “dyrke” en kultur omkring menstruation, der hedder sig, at vi er “syge”, at vi “craver” chokolade, chips, og andre “lækkerier”. Der er opfundet piller, gadgets, ja, you-name-it, som har til formål at dæmpe/kontrollere/maskere smerterne.

Hvad hvis jeg fortalte dig, at alle disse ting slet ikke er en normal del af det, at være kvinde? (I hvert fald ikke efter min personlige overbevisning).

Alle andre hun-dyr i naturen bløder kun i ganske få dage, når de har menstruation. Nogle gange kun 1-2 dage. Samtidig er blødningen meget, meget let. Vi taler små dryp. Alligevel har vi, som kvinder, kollektivt accepteret det “normale” i, at de fleste af os bløder som vandfald. At vi skal bruge adskillige store (og dyre) hygiejnebind om dage. Ja, og om natten skal nogle af os nærmest sove med en størrelse, der minder om en ble. Really!?

Hele mit liv har jeg lidt af lange (op til 7 dage), kraftige, og smertefulde menstruationer. Jeg havde hovedpine i næsten alle 7 dage. Jeg var træt, udkørt, og jeg cravede chokolade og slik. Op til min menstruation havde jeg PMS, og gik nærmest ind i en depressiv tilstand, hvor jeg var ked af det for INGEN VERDENS GRUND (jeg ved, I kender det, piger!) Og lad os ikke engang komme ind på, hvor mange penge, jeg brugte på bind og tamponer. Alt sammen normalt, ifølge min læge. Ifølge samfundet. Ifølge alt, hvad jeg nogensinde havde lært.

Da jeg startede min detoxrejse, og langsomt begyndte at eliminere syre og affaldsstoffer fra min krop, regulerede alle disse ting sig fuldstændigt. I 3 til 4 måneder skete der mange forandringer i min cyklus, efterhånden som mit hormonelle system helede og balancerede sig selv. Samtidig faldt niveauet af systemisk acidose i min krop. Omkring 4 mdr. efter, jeg påbegyndte min detox på frugt, lidt grønt, og en masse urter, havde jeg nu en HELT NORMAL, naturlig menstruation.

Piger – hør her: en normal, naturlig menstruation varer 1-3 dage. Den er fuldstændig smertefri. Ja faktisk, så mærker du overhovedet intet til den. Den er så let, at du nærmest ikke behøver bind eller tamponer (jeg bruger det ikke mere). Du har ingen PMS ledende op til, ingen hovedpine, ingen lændesmerter eller maveubehag. Dine hormoner er balanceret og du craver ikke slik og chokolade. Det er sådan, det er for mig nu. Og, ja… undskyld, jeg siger det, men HALLELUJAH!!!! Freedom!

Hormonelle ubalancer som følge af p-piller (hormonel prævention)
Jeg tog p-piller fra jeg var 14 til jeg var 20 år gammel. Dvs. jeg reelt har forgiftet og manipuleret mit hormolle system før min krop overhovedet var udviklet nok til at have reguleret sig selv.

P-pillerne blev udskrevet til mig af min læge for at behandle (you guessed it) mine kraftige og smertefulde menstruationer, samt min acne.

Da jeg som 20-årig blev opmærksom på de skadelige effekter af hormonel prævention, og især p-piller, holdt jeg inde med at tage dem. Dette satte gang i en meget, meget langvarig proces, hvor min krop uden held forsøgte at finde balancen på egen hånd. Jeg har ingen beviser for, at det, jeg oplevede, var de skadelige følgevirkninger af hormonel prævention – jeg har kun min sunde fornuft. Jeg oplevede hormonel acne, uregelmæssige menstruationer, forværret PMS, flere søvnproblemer, hovedpiner, træthed, mm. Generelt, alle mulige mærkelige, usammenhængende symptomer, som min læge ikke kunne give mig en forklaring på. Efter jeg har detoxet mit system, har alle disse ting, som også beskrevet ovenfor, normaliseret sig. Gudskelov.

Cystisk akne på ryggen, skuldre og ansigt
Acne er ikke et hudproblem. Det er et symptom på et stagneret og giftigt lymfesystem (kloaksystem), som kommer til udtryk igennem huden.

Jeg led af cystisk acne, som manifesterede sig over hele min ryg, skuldre, og mit ansigt. Dette er et tegn på dyb, kronisk acidose. Kort fortalt: kroppen forsøger ihærdigt at eliminere de affaldstoffer, der hele tiden ophober sig i kroppen pga. manglende eliminationsevne.

Efter at have elimineret alle syre- og slimdannende fødevarer fra min kost, samt genskabt min eliminationsevne igennem nyre-filtrering og udrensning af mave-tarmsystemet, har jeg fuldstændig helet min acne på ryg og skuldre.

Jeg kæmper stadig med akne i ansigtet! Dette skyldes, at jeg i 10 år har brugt en meget giftig antibiotika-creme (clindoxyl) i hele mit ansigt for at holde min akne nede. Når kroppen afgifter sig selv, eliminerer den alt det, som har ophobet sig. Dette vil sige, at man i en begrænset periode vil opleve forværring af symptomer, især når der er tale om langvarig brug af undertrykkende og giftige cremer og medikamenter. Detox af hormon-cremer, steroid-cremer, er ligeledes en hård omgang (men uundgåeligt, hvis man vil have det ud).

Lige nu eliminerer min krop den giftige antibiotika-creme igennem huden, og dette er en rigtig hård omgang, som jeg har fuld kontrol over og ved med sikkerhed kun er midlertidig. Detox er en process, og det er jeg et levende bevis på. Jeg kan dog allerede se lyset for enden af tunnellen, da huden i mit ansigt er forbedret markant over de seneste par måneder.

Hvis du lige nu lider af akne eller andre hudproblemer, vil jeg anbefale dig at overveje heling og regenerering af den underliggende årsag, i stedet for at undertrykke symptomet med piller og cremer. Efter min personlige overbevisning, er medicin ikke en kur – det er maskering og undertrykkelse af din krops kommunikation. Min sunde fornuft fortæller mig; hvis medicin virkelig virkede, så ville man ikke behøve at skulle tage det resten af livet. Jeg ville ønske, jeg kunne ændre på det faktum, at jeg har fyldt min krop med giftig medicin i store dele af mit liv – for jeg betaler prisen for det nu. Så tænk dig godt om, og vær sikker på at DU kender alle nuancer og alle aspekter af dine symptomer. Gør din egen research og tag oplyste beslutninger angående dit helbred. Det KAN rent faktisk lade sig gøre at helbrede sig selv. Husk, det er din personlige rejse.

Konstante, ukontrollérbare “cravings”
Så langt tilbage, jeg kan huske, har jeg altid “lidt” under konstante “cravings”. Jeg var et totalt slik-afhængigt barn, og som voksen eskalerede det bare. Ganske vidst levede jeg da meget sundt, og det der med slik og kage skete kun en gang i mellem. Men det ændrede ikke på, at jeg konstant havde lyst til slik og kage.

Det er jeg heldigvis fri for nu, hvor min krop får alle de sunde, gode sukkerstoffer (fruktose), som findes i de frugter, som over 80% af min daglige kost består af. Det er simpelthen en befrielse uden lige at kunne gå forbi en bager, en slikbutik, eller kunne sidde ved siden af en slikskål i selskab med andre, uden at føle et uovervindeligt “træk” fra disse usunde ting.

Jeg er ret sikker på, at det skyldes elimination af parasitter og balancering af mit blodsukker igennem detox. Det kan jeg selvfølgelig ikke bevise, men jeg ved bare, at jeg aldrig havde et så afslappet forhold til slik, kage, og junkfood, som jeg har nu, hvor jeg giver min krop dét, den har behov for. Fruktsukker.

Adrenal Fatique (kronisk træthed/udmattethed)
Den der uforklarlige, kroniske, uovervindelige træthed, som følger med underaktive binyrer. Den havde jeg. Og jeg havde den BIG TIME. Min læge kunne ikke hjælpe mig. Jeg var “sund og rask”, og der var ingen synlig grund til, at jeg altid var træt, og altid var uoplagt. Jeg følte mig generelt bare ikke ved mine fulde fem – og det var svært at sætte en finger på, hvad det var. Jeg spiste jo “sundt”. Så det blev tilskrevet mit usunde og dårligt fungerende søvnmønster.
Efter min detoc har jeg fuld energi, fokus, bedre søvn, og jeg føler mig ikke længere udkørt om eftermiddagen. Jeg kan arbejde til langt ud på aftenen, og gå i seng og sove uforstyrret.

Koncentrationsbesvær som følge af vaccineskade (HPV)
Siden jeg fik HPV-vaccinen i 2012, har jeg lidt af koncentrationsproblemer. Jeg arbejder stadig på at afgifte tungmetaller ud af mit system. Men som udgangspunkt, har jeg allerede mærket en KÆMPE forbedring af min koncentrationsevne. Jeg kan nu fokusere, når jeg studerer, og jeg kan arbejde i mange timer af gangen, hvoraf jeg før mistede mit fokus allerede inden for den første halve time. Det er virkelig rart.

Overvægt siden barndommen trods sund og aktiv livsstil
Til trods for, at jeg altid har været et aktiv barn, en aktiv teenager, og en “sund” voksen; til trods for, at jeg altid har gået op i “sund kost”, studeret og interesseret mig for ernæring, og haft en enorm interesse for træning – så har jeg ALTID været “hende den tykke”.

I almindelig tale, siger man “jeg har lavt stofskifte. Jeg skal bare kigge på en kage, så tager jeg på”, og man accepterer dette som en normal del af livet. At man åbenbart bare har “trukket nitten”, om man så må sige.

Jeg har nu aldrig rigtigt forstået det. Hvordan kunne det lade sig gøre, at jeg spiste så sundt, at jeg trænede så hårdt (trænede vitterligt hård styrketræning 6 dage om ugen i flere år), og alligevel var jeg tyk? Det handler jo bare om kalorier ind, og kalorier ud, ikke? Så hvorfor taber jeg mig så ikke? “lorte-stofskife”. Jo, joe, der røg da lidt slik og kage ind en gang i mellem (jeg cravede det jo konstant), men grundlæggende havde jeg en sund livsstil med kontrol over mit kalorieindtag.

Det var ikke før, jeg fandt Dr. Morse, at jeg lærte, at overvægt handler om mere en bare “kalorier ind, kalorier ud”. Nu HADER jeg dét udtryk, fordi det skabte så meget frustration og, ja, lad os bare kalde det “uretfærdighed”, skal vi?, i mit liv. Hvordan kunne jeg leve SÅ sundt, og træne SÅ meget, og stadig ikke få den krop, jeg fortjente? (Det var sådan, jeg tænkte).

Nu ved jeg til gengæld, at fedtlagring handler om meget mere end kalorier ind, kalorier ud. Det handler om insulinproduktion, det handler om hormonelle ubalancer, og det handler, mest af alt, og helt grundlæggende, igen, om ACIDOSE!

Idet jeg overgik til en “high-fruit diet”, og acidosen i min krop begyndte at falde, fulgte der et helt naturligt fedttab. Ja, faktisk tabt jeg mig hele 20 kilo på ganske få måneder. Ikke fordi, jeg prøvede. Ikke fordi, det var mit mål. Men blot fordi, det var en helt naturlig følgevirkning, idet inflammationen i min krop dalede.

Dette er fordi, kroppen bruger fedt som “buffer” for syre, og jo mere syre, man ophober i kroppen, jo mere fedt vil der lagres.

Jeg tabte mig 20 kilo – fra 89,9 (oh yes, jeg vejede mig hver eneste dag og havde sygeligt styr på min vægt) til 70 kilo uden overhovedet at bemærke det.

Min detoxrejse har aldrig handlet om vægttab – og det skal det ikke. Absolut ikke. Det handlede, og skal handle, om heling og stræben efter optimalt helbred. Overvægt er et SYMPTOM på acidose, og skal håndteres herefter. Dvs. man skal ikke stræbe efter vægttab – man skal stræbe efter elimination af acidose, og så normaliseres ALT ANDET.

Jeg har ligeledes fået et sundt forhold til min krop, hvor jeg aldrig vejer mig, men i stedet for bare mærker efter, hvordan jeg har det. Dét, ikke vægttabet i sig selv, har faktisk været den største gave. Det, at være “fri” for de konstante tvangstanker om vægt, tøj, usikkerhed, nedsat selvværd og madforskrækkethed. Halle-fucking-lujah, ja undskyld mig 😉

Jeg får nærmest lyst til at gengive et Tærkel i Knibe: “Før i tiden var jeg altid træt og tyk – men så prøvede jeg dét der frugt. Nu har jeg det majet bæ-der 😉 ”

Knækkende, “poppende” led
Jeg var 4 uger inde i min detox, da jeg ved en tilfældighed bemærkede, at mine fingre, albuer, skuldre, knæ og hofter var holdt op med at sige knæk/pop-lyde. Dette var noget, der havde stået på et par år, men som havde tiltaget indenfor et år og især irriteret mig, når jeg gav massager (jeg arbejdede som massør). Pludselig bemærkede jeg, at mine led var holdt op med at sige lyde, når jeg gav massage.

Det er fordi, min krop havde elimineret den syre, der var ophobet i ledene, og de nu var “som nye” igen. 🙂

Restless Leg Syndrome
Den der følelse af at ligge søvnløs i sengen om aftenen med en, undskyld udtrykket, pisse-irriterende uro i benene. Det summer, rumstere, og du har bare lyst til at bevæge benene hele tiden og “ryste det ud”. Men det virker ikke.
Sådan har jeg haft det det meste af mit voksenliv, og det var selvfølgelig blot ophobning af syre i benene, som nu er elimineret. Jeg har ikke oplevet restless-leg-syndrome siden jeg påbegyndte min detox-rejse. Jeg kan ikke huske præcis hvornår, det forsvandt, men det var en af de første ting, jeg bemærkede… så indenfor de første 1-3 mdr.

Muskelsmerter og rygsmerter
Før jeg detoxede min krop, havde jeg ofte muskelsmerter og muskelspændinger, især i nakken mellem skulderbladende. Jeg havde desuden en overbelastningsskade i min lænd, som ikke ville hele, og som jeg havde set både en læge, en kiropraktor, og en fysioterapeut for. Nu læser jeg selv til fysioterapeut (er færdig juni 2019), og efter jeg har elimineret store dele af den systemiske acidose fra min krop igennem regenerativ detox, har jeg ikke længere nogen af ovenstående.
Jeg kan også mærke at jeg restituerer bedre efter min træning, hvilket er helt vildt fedt!
Alt dette hænger selvfølgelig sammen med, at celler heler og regenerer mere effektivt i et basisk miljø, og ellers komplet forhindres i dette, når der er acidose i vævene.

Stive muskler, nedsat fleksibilitet
Jeg var hende der det stive barn! I kender det sikkert godt. Nogle børn er bare fleksible, og kan lave diverse splits, spagat og andet hurlumhej. Yes. Jeg var IKKE dét barn 😉
Jeg har altid haft ret stive muskler – især forkortede haser og hoftebøjere. En behagelig overraskelse opstod ca. 1 mdr. inde i min første detox-periode, hvor jeg ved en tilfædighed bemærkede, at jeg pludselig kunne nå mine tæer i stående stilling. Noget, som ellers aldrig har været muligt for mig. Og det til trods for, at jeg ellers har været glad for yoga i mange år. Samtidig var “skrædderstilling” og “lotus-stilling” pludselig behagelige sidepositioner for mig.

Jeg er ikke i tvivl om, at mine muskler og led var sive og umedgørlige, fordi jeg havde acidose i min krop. Og efterhånden som jeg eliminerede syre fra min krop, blev min krop mere funktionsdygtig og medgørlig. Samtidig fik jeg også bare langt mere bevægelsesoverskud – jeg havde LYST til at bevæge mig. Det var/er fantastisk.

Konklusion

Alle disse ting virker måske som noget af en mundfuld. Men husk på: Jeg var faktisk, hvad man ville beskrive som en almindelig, “sund og rask” dansk kvinde. Alle ovenstående problematikker, er “folkesygdomme”, som fejlagtigt anses som en normal del af livet for mange mennesker. Især som kvinde, lærer man, fra man er helt lille, at smertefulde menstruationer, svampeinfektioner og blærebetændelser, “bare” er en normal del af det at være kvinde. NEJ! Gu’ fanden er det ej, – ja undskyld mig. Kroppen har sine helt egne måder at tale til os på – og hvis vi lytter, og følger vores intuition, så ved vi det allerede inderst inde. Problemet er bare, at vi opdrages til at ignorere vores krop, og i stedet lytte til autoriteter. Alle ovenstående “sygdomme”, var symptomer på en underliggende årsag – systemisk acidose. Dvs. ophobning af syre, slim og affaldsstoffer i hele kroppen som følge af nedsat eliminations-evne (manglende nyrefiltrering og forstoppet tarmsystem)

Hvor ville jeg ønske, at jeg som lille pige havde vidst, hvad jeg vidste i dag… så ville min vej tilbage til optimal sundhed og velvære ikke være så lang. Den er lang nu, fordi jeg har maskeret og undertrykt min krops kommunikation (mine symptomer) i 27 år. Men NO MORE <3 Jeg vil aldrig nogensinde ignorere min krop igen. Vores kroppe er intet mindre end naturens mesterværker. Din krop er klogere end enhver læge, enhver forsker, og mere avanceret og kraftfuld end noget medikament, der findes på denne jord. Den er perfekt i sin helhed – og det eneste, vi kan gøre, er at observere den udefra i beundring over dens fantastiske evne til at hele, regenerere og helbrede sig selv fra den skade, vi påfører os selv i uvidenhed.